---
title: "Ungemiljø 6.-9. klasse"
description: "Et godt afsæt."
date: "2026-06-14"
created: "2025-12-08"
---

[Hjem](https://solvangskolen.furesoe.dk/)

                    [Vores læring](https://solvangskolen.furesoe.dk/vores-laering)

                [Ungemiljø 6.-9. klasse](https://solvangskolen.furesoe.dk/vores-laering/ungemiljoe-6-9-klasse)

# Ungemiljø 6.-9. klasse

Et godt afsæt.

## Trygge rammer

Ungemiljøet består af 4 årgangsteams på 6.-9. årgang. Vi er organiseret således at årgangsteamet er centreret omkring en årgang, hvilket betyder at de primært har timer på egen årgang. Dette er en prioritering af det relationelle til eleverne og en prioritering af at eleverne møder færrest mulige lærere i løbet af en skoleuge. Alle årgangsteams har en række Med Praktiserende (MP) timer, hvilket er timer hvor der er to lærere tilknyttet klassen. Dette giver en række muligheder, som lærerne vurderer hvordan disse bruges bedst muligt ift. elevernes personlig, sociale og faglige udvikling og læring.

Alle fire årgangsteam har forberedelsesrum i ungemiljøet, hvilket betyder at de altid er tæt på eleverne dagen igennem. Dette giver en tilgængelighed og indsigt i elevernes hverdag.

Ungemiljøet har én tilknyttet afdelingsleder, som er afdelingsansvarlig for alle forhold, der vedrører det personale- og ressourcemæssige, drift, mv. Særligt rettes det ledelsesmæssige fokus i afdelingen på det strategiske, faglige og organisatoriske arbejde for, at sikre deltagelsesmulighed for alle Ungemiljøets elever.

Vi har forkortet skoledagen så meget som vi kan, hvilket betyder at alle elever i ungemiljøet har fri senest klokken 14.00 og klokken 13.00 om fredagen.

## Det fysiske udtryk

Ungemiljøet er nybygget fra 2017 og er en lys og transparent bygning. Der er 12 klasselokaler ud til et fællesrum, som kan bruges til større arrangementer og fællessamlinger. Samtidig med at de små nicher i fællesrummet kan bruges til gruppearbejde af klasserne. Der udover nicherne også en række borde og stole i fællesrummet, som er enormt populære for eleverne at opholde sig både i timer og pauser. Det liv eleverne skaber i fællesrummet med deres tilstedeværelse er en af de mest meningsfulde oplevelser man kan få på Solvangskolen. En lyd af læring, nærvær og fordybelse.

Vores science miljø ligger i nær tilknytning til ungemiljøet og indeholder et fysik/kemi- og biologilokale samt et akvarie og terrarie område med masser af fisk og dyr, som passes af vores elever.

## Hvad siger...

Eleverne?Personalet?

## Eleverne?

"Ungemiljøet er indrettet flot."

"Toiletterne er rene – Raman (rengøring) er top dollar."

"Fedt at ungemiljøet er opdelt i så mange forskellige områder, hvor man kan arbejde/hænge ud."

"At alle klasserne vender ud til et fællesrum, så vi er et stort fællesskab."

"Området er lyst, rent og åbent."

"Man kan se alle de andre elever og det føles dermed mere som et fællesskab."

## Eleverne?

"Ungemiljøet er indrettet flot."

"Toiletterne er rene – Raman (rengøring) er top dollar."

"Fedt at ungemiljøet er opdelt i så mange forskellige områder, hvor man kan arbejde/hænge ud."

"At alle klasserne vender ud til et fællesrum, så vi er et stort fællesskab."

"Området er lyst, rent og åbent."

"Man kan se alle de andre elever og det føles dermed mere som et fællesskab."

                                Luk

## Personalet?

"Fordi der er masser af teenagere – hver dag er forskellig og uforudsigelig med teenagere – det er fedt."

"Jeg kender alle og alle kender mig – alle hilser på alle."

## Personalet?

"Fordi der er masser af teenagere – hver dag er forskellig og uforudsigelig med teenagere – det er fedt."

"Jeg kender alle og alle kender mig – alle hilser på alle."

                                Luk
