---
title: "Ny i skolen"
description: "Skal dit barn starte i 0. eller skifte til Solvangskolen?"
date: "2026-06-09"
created: "2023-10-05"
---

[Hjem](https://solvangskolen.furesoe.dk/)

                    [Vores skole](https://solvangskolen.furesoe.dk/vores-skole)

                [Ny i skolen](https://solvangskolen.furesoe.dk/vores-skole/ny-i-skolen)

# Ny i skolen

Alle elever, der enten bor eller flytter til vores skoledistriktet, er garanteret en plads på Solvangskolen og Solvang FFO, medmindre forældrene tidligere har takket nej eller valgt anden skole.

## Hvis I ønsker at flytte jeres barn til Solvangskolen

Et skoleskift er ofte en stor beslutning, og årsagerne kan være mange. Her kan I læse, hvordan vi håndterer optag af nye elever i løbet af skoleåret (bemærk: gælder ikke skolestartere i børnehaveklassen).

Første kontaktAnden kontaktTredje kontaktNår et barn har særlige behov

## Første kontakt

Skolens elevansvarlige sekretær undersøger, om der er plads på den ønskede årgang. Er der plads, aftales et møde mellem forældre, barnet og afdelingslederen.

Sekretæren booker mødet og sender indskrivningsdokumenter via e-mail, som returneres inden mødet. Forældrene bedes desuden fremsende dokumentation for bopæl samt relevant materiale fra tidligere skoleforløb (fx skoleudtalelse eller meddelelsesbog).

OBS: Indskrivning i FFO (Furesø Fritidsordning) sker via kommunens pladsanvisning.

[Furesø skolefritidsordning - FFO](https://solvangskolen.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/3c75ee37-7e8d-4093-bfa1-f7386d59b665)

                                Luk

## Anden kontakt

På mødet med afdelingslederen vil vi:

- Gennemgå elevens og hjemmets indskrivningsnotat samt øvrige relevante dokumenter.
- Gå en rundtur på skolen og måske møde lærere, pædagoger og elever.

Efter mødet orienterer afdelingslederen det relevante årgangsteam, som herefter beslutter klasseplacering. Derefter kontakter afdelingslederen eller kommende lærer hjemmet med generel information samt aftale om første skoledag. Vi opfordrer til, at forældrene følger eleven den første dag.

## Tredje kontakt

Omkring fire uger efter skolestart aftaler kontaktlæreren en opstartssamtale (møde eller telefon) med hjemmet for at evaluere elevens første tid på Solvangskolen. Desuden udpeges en klassekammerat, der hjælper den nye elev godt i gang med klassen, pauserne, klasseregler og skolelivet generelt.

## Når et barn har særlige behov

Hvis eleven har særlige behov eller indsatser, indkaldes forældre og relevante fagpersoner til et samarbejds- og overleveringsmøde efter anden kontakt. Her gennemgås elevens situation grundigt, og der træffes beslutning om klasseplacering og evt. indsatser. Afdelingslederen har ansvaret for koordineringen.

## Klar, parat, skolestart - dit barn i børnehaveklasse

Det er en milepæl, når ens barn skal begynde i skole. For langt de fleste børn bliver overgangen fra børnehave til skole en naturlig og positiv oplevelse.

I efteråret før skolestart – og inden den kommunale skoleindskrivning afsluttes – inviterer vi til åbent hus på skolen. Her kan I møde ledelse og personale og få et indblik i det spændende skoleliv, der venter jeres barn i Minimiljøet efter sommerferien.

Når barnet starter i skole, vokser kravene til, hvad det kan klare selv. Selvom undervisningen i børnehaveklassen er legende og tilpasset, vil børn opleve de nye udfordringer forskelligt. Her spiller I som forældre en vigtig rolle i at støtte og styrke barnet i den nye hverdag.

### Skoleparathed

Forskning viser, at det har stor betydning for hele skolelivet, at barnet først begynder, når det er parat. For nogle børn kan et ekstra år i børnehaven give ro, styrke selvværdet og forebygge mistrivsel senere.

Der findes ingen facitliste for skoleparathed, men herunder peger vi på nogle pejlemærker, som kan hjælpe jer til at vurdere, om barnet er klar. Hvis I er i tvivl, anbefaler vi, at I drøfter muligheden for udsat skolestart med børnehaven.

#### Forberedelse hjemmefra

Når barnet er skoleparat, er der stadig meget, I som forældre kan gøre for at lette overgangen til skolen. Små daglige rutiner og øvelser giver barnet tryghed og selvtillid, når det møder de nye krav i hverdagen. Det behøver ikke være stort eller besværligt – det er de små vaner, der tæller.

## Derfor anbefaler vi, at I øver nogle af disse ting hjemme:

###

                                    Selvhjulpenhed i hverdagen

- Tage tøj af og på (lynlås, knapper, snørebånd)
- Gå på toilettet og vaske hænder
- Have gode rutiner omkring måltider og sengetid
- Hjælpe til med små pligter (rydde legetøj op, bære tallerken ud, fodre kæledyr)
- Åbne/lukke skoletaske selv.

###

                                    Finmotorik og læring

- Klippe efter en streg, holde på en blyant og skrive sit navn
- Kigge i bøger, lege med bogstaver, tal, rim og remser
- Spille spil og øve sig i at vinde og tabe.

###

                                    Motorik og bevægelse

- Cykle uden støtte og træne sikker færden i trafikken
- Lege og bevæge sig, så kroppen mærker puls, sved og trætte ben.

###

                                    Sprog og sociale kompetencer

- Lytte og holde koncentrationen (ved fx højtlæsning)
- Genfortælle en oplevelse eller en historie
- Vente på tur, behovsudsætte og være udholdende
- Modtage og gengive en besked
- Kende til sin omverden: adresse, fødselsdag, familiemedlemmer, forældres arbejde osv.
- Sidde stille i kortere tid (ca. 10 minutter) med en ikke selvvalgt aktivitet
- Forstå og iverholde regler og aftaler.

###

                                    Skærm

Vores sidste anbefaling er: Minimer jeres børns skærmforbruget mest muligt. Det er lettere sagt end gjort, men gør forsøget.

## Når barnet er startet i skole

Som forældre spiller I fortsat en central rolle i hverdagen. Det starter helt lavpraktisk med en pakket skoletaske. Uden mad og drikke, dur helten ikke, så vi forventer, at tasken og garderoben altid indeholder:

- Drikkedunk med vand
- 10-mad til den lille sult (fx frugt og brød med kerner)
- 12-mad til den store sult (fx grøntsager, frugt og rugbrød – ingen slik eller kage).

Uden blyanter og tøj, dur heltinderne ikke:

- Penalhus: mindst 3 blyanter, saks, viskelæder, blyantspidser, farveblyanter, lineal og lim
- Garderoben: overtøj, skiftetøj, sutsko og regntøj
- Idræt: håndklæde, idrætstøj og indendørs sko.

At begynde i skole er en stor begivenhed – både for barnet og for jer som forældre. Husk, at ingen børn kan alt på én gang, og at læring sker i små skridt. Det vigtigste er, at jeres barn møder skolen med nysgerrighed, lyst til at lære og tro på sig selv. Vi glæder os til at tage godt imod jer og jeres barn og til at skabe en tryg, spændende og lærerig start på skolelivet sammen med jer.