Strategiske overvejelser

En for udsætning for at vi lykkes, når vi arbejder strategisk, er at vi er enige om kursen, at vi evner at koordinere de påkrævede indsatser, har ejerskab og oplever engagement (commitment) til de valgte strategiske spor. For os handler det om at konstruere inddragende udviklingsprocesser, så medarbejdere og teams har frihed og kompetence til at søge de bedste løsninger og træffe de rigtige beslutninger med udgangspunkt i strategien og med Solvangskolens definition på kerneopgaven [Link] som afsæt for handling/praksis.

I vores strategiske arbejder vi ud fra devisen: Vi ved. Vi kan. Vi vil. Vi gør. Det strategiske blik handler især om, hvad vi vil og hvad vi gør. De(t) prioriterede strategiske spor vil være omdrejningspunkt for den organisatoriske og pædagogiske udvikling.

For at kunne indfri strategiens målsætninger ser vi de(n) fagprofessionelle praktiker(e) og det funktionelle og effektive teamsamarbejde og professionelle lærings fællesskab (PLF) som nøgle til at lykkes bedst muligt. Vi læner os derfor op af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning og Oldenburg Dekalogen, som med afsæt i Hilbert Meyers kendetegn ved god undervisning, har kortlagt en række forhold i grundskolen, som har betydning for elevernes læring [LINK]. Strategiens spor skal derfor altid pege i retningen af udvikle den organisatoriske ramme for læring og trivsel i relation til den enkeltes og teamets faglige, relationelle og didaktiske kompetencer og undervisningspraksis.

I vores strategiske arbejde læner vi os op af Karl E. Weicks syn på strategiskledelse. Iflg. Weick har traditionelle analytiske og strategiske planer kun et formål; At få os til at handle. For det er igennem handling, at meningsskabelsen sker. Der betyder for os, at strategi nærmere er spørgsmål om motivation og vedholdenhed end om at forudse fremtiden inde i hovedet. Parallelt hertil forudsætter en god strategi iflg. Weick evnen til improvisation, som forudsætter variation og kreativitet i organisationen. Som ledelse må vi derfor understøtte, at medarbejderne tør og kan improvisere, og at organisationen har en varians af medarbejdere, der kan skabe gode svar på de strategiske udfordringer. I vores arbejde med udformningen af strategien har vi tilstræbt at den er;

Fornuftig - Overbevisende - Positiv - Autentisk - Retningsangivende

IMG 9339

Forandringer - et vilkår

I vores strategiske og analytiske mindset anvender vi begrebne forme som udgør fundamentet for forandring dvs. omfanget, hvem berøres, hvilke risici løbes og en vurdering af organisationens parathed. Lede dvs. udøve aktiv ledelse, involvere de rette og definere nøglemedarbejdere og håndtere følelser og modstand og lære af forandringsprocessernes succes og fejltrin så; ”Læring og forandring bliver to sider af samme sag - eller bør være det!”. Det betyder også, at vi er opmærksomme på følgende tre former for forandringsledelse:

  1. Forandring betragtes som re-strukturering. Fokus på ændringer i organisationens struktur og organisering (fx 2-delt skole)
  2. Forandring med fokus på organisationens kerneprocesser og på at re-designe disse (fx undervisningspraksis)
  3. Forandring med fokus på den viden, tanker, begreber og forestillinger, der eksisterer i organisationen (fx kultur dvs. de grundlæggende antagelser)

Som folkeskole er vi underlagt både et nationalt og lokalt politiskniveau, hvilket betyder at vi ikke altid selv er herre over de beslutninger der træffes. Derfor må vi være bevidste om forandringer og nye tiltag kan have divergerende tilgange og logiker. Roll-over strategien vil vi fx opleve, når skolen pålægges noget ud fra fx eksterne interessenter (byrådet, forvaltningen, UVM), men når vi arbejder med skolens egen strategi vil vi altid tilstræbe en vekselvirkning mellem Roll-out og Roll-with eller der imellem – Roll-over and out.

Strategiske mål 2019-22

  • At Solvangskolen år efter år opnår en positiv undervisningseffekt ifm. afgangsresultaterne efter 9. klasse, og at 90% af elever er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder.
  • At Solvangskolen ved den nationale trivselsmåling på de fire paramenter (social trivsel // Faglig trivsel // Støtte & inspiration // Ro & orden) placerer sig over landsgennemsnittet og i top 3 i Furesø
  • At Solvangskolen som minimum har en gennemsnitlig klassekvotient på 24 elever igennem hele skoleforløbet pr. 5. sep.
  • At 35% af eleverne i 0-3. klasse er indskrevet på Solvang FFO pr. 5. sep.
  • At Solvangskolens og Solvang FFOs løn- og driftsbudget år for år er i balance.

Strategiske nedslag 2019-22

Skolens Pædagogisk Udviklingsråd har i tæt samarbejde med ledelsen peget på 9 strategiske perspektiver, vi i de kommende skoleår vi rette fokus mod for at gøre en god skole endnu bedre. I vores strategiske arbejde opererer vi med en 3 årig tidshorisont med afsæt i følende overskrifter:

Implementering

  • Solvang FFO - en rammer og ny begyndelse >> kommunikationsstrategi // udeliv, dyrehold & makerspace // samarbejde med børnehaver 
  • God undervisning for ALLE elever >> den god opstart, afslutning over overgang // de 9 H´er // de fysiske læringsmiljø
  • Det professionelle Læringsfælleskab [PLF] >> læringsmakker // observation & feedback // data, undersøgelsesspørgsmål og prøvehandlinger
  • Den gode vikartimer >> sikre faglighed // uddannelse af vikarkorps // mentorordning // årgangskendskab
  • Vendepunktet - en pædagogisk mellemform >> deltagelsesmulighed for alle
  • Klassedannelse >> udskudt klassedannelse omk. skolestarterne // principudarbejdelse

Prøvehandling 

  • Det gode frikvarter >> kendte voksne tæt på // legepatrulje

Analyse

  • Den gode skolestart >> udskudt klassedannelse // etablere minimiljø for 0-1. kl. som ny organisering
  • Det gode skema >> kan skoledagen bygges op på en anden måde? Kan timerne og fagene planlægges og tænkes på nye måder?
Del: