Strategiske overvejelser

En for udsætning for at vi lykkes, når vi arbejder strategisk, er at vi er enige om kursen, at vi evner at koordinere de påkrævede indsatser, har ejerskab og oplever engagement (commitment) til de valgte strategiske spor. For os handler det om at konstruere inddragende udviklingsprocesser, så medarbejdere og teams har frihed og kompetence til at søge de bedste løsninger og træffe de rigtige beslutninger med udgangspunkt i strategien og med Solvangskolens definition på kerneopgaven [Link] som afsæt for handling/praksis.

I vores strategiske arbejder vi ud fra devisen: Vi ved. Vi kan. Vi vil. Vi gør. Det strategiske blik handler især om, hvad vi vil og hvad vi gør. De(t) prioriterede strategiske spor vil være omdrejningspunkt for den organisatoriske og pædagogiske udvikling.

For at kunne indfri strategiens målsætninger ser vi de(n) fagprofessionelle praktiker(e) og det funktionelle og effektive teamsamarbejde og professionelle lærings fællesskab (PLF) som nøgle til at lykkes bedst muligt. Vi læner os derfor op af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning og Oldenburg Dekalogen, som med afsæt i Hilbert Meyers kendetegn ved god undervisning, har kortlagt en række forhold i grundskolen, som har betydning for elevernes læring [LINK]. Strategiens spor skal derfor altid pege i retningen af udvikle den organisatoriske ramme for læring og trivsel i relation til den enkeltes og teamets faglige, relationelle og didaktiske kompetencer og undervisningspraksis.

I vores strategiske arbejde læner vi os op af Karl E. Weicks syn på strategiskledelse. Iflg. Weick har traditionelle analytiske og strategiske planer kun et formål; At få os til at handle. For det er igennem handling, at meningsskabelsen sker. Der betyder for os, at strategi nærmere er spørgsmål om motivation og vedholdenhed end om at forudse fremtiden inde i hovedet. Parallelt hertil forudsætter en god strategi iflg. Weick evnen til improvisation, som forudsætter variation og kreativitet i organisationen. Som ledelse må vi derfor understøtte, at medarbejderne tør og kan improvisere, og at organisationen har en varians af medarbejdere, der kan skabe gode svar på de strategiske udfordringer. I vores arbejde med udformningen af strategien har vi tilstræbt at den er;

Fornuftig - Overbevisende - Positiv - Autentisk - Retningsangivende

IMG 9339

Forandringer - et vilkår

I vores strategiske og analytiske mindset anvender vi begrebne forme som udgør fundamentet for forandring dvs. omfanget, hvem berøres, hvilke risici løbes og en vurdering af organisationens parathed. Lede dvs. udøve aktiv ledelse, involvere de rette og definere nøglemedarbejdere og håndtere følelser og modstand og lære af forandringsprocessernes succes og fejltrin så; ”Læring og forandring bliver to sider af samme sag - eller bør være det!”. Det betyder også, at vi er opmærksomme på følgende tre former for forandringsledelse:

  1. Forandring betragtes som re-strukturering. Fokus på ændringer i organisationens struktur og organisering (fx 2-delt skole)
  2. Forandring med fokus på organisationens kerneprocesser og på at re-designe disse (fx undervisningspraksis)
  3. Forandring med fokus på den viden, tanker, begreber og forestillinger, der eksisterer i organisationen (fx kultur dvs. de grundlæggende antagelser)

Som folkeskole er vi underlagt både et nationalt og lokalt politiskniveau, hvilket betyder at vi ikke altid selv er herre over de beslutninger der træffes. Derfor må vi være bevidste om forandringer og nye tiltag kan have divergerende tilgange og logiker. Roll-over strategien vil vi fx opleve, når skolen pålægges noget ud fra fx eksterne interessenter (byrådet, forvaltningen, UVM), men når vi arbejder med skolens egen strategi vil vi altid tilstræbe en vekselvirkning mellem Roll-out og Roll-with eller der imellem – Roll-over and out.

Strategiske nedslag 2019-22

Skolens Pædagogisk Udviklingsråd har i tæt samarbejde med ledelsen peget på 9 strategiske perspektiver, vi i de kommende skoleår vi rette fokus mod for at gøre en god skole endnu bedre. I vores strategiske arbejde opererer vi med en 3 årig tidshorisont og ud fra 3 kategorier:

Implementering
  • God undervisning for alle elever

    Vi oplever flere og flere elever, som i højere grad end tidligere er udfordret i den ramme som vi kan tilbyde dem. Liste med individuelle særaftaler, særlige pædagogiske tiltag og hensyn er lang i de fleste klasser. Det udfordrer naturligvis læringsmiljøet og påvirker medarbejdere og elever. Vi indleder derfor et større samarbejde med Kompetencehuset Heckmann med afsæt i overskriften:

    ”Hvordan kan vi sammen gøre en god undervisning endnu bedre”, hvor fokus vil være på:

    • Den gode opstart og afslutning af timen
    • Den gode overgang
    • Det fysiske læringsmiljø – indretning.

    I den forbindelse kommer vi til at arbejde med observation og feedback som metode ift. medarbejdernes undervisningspraksis både med ekstern konsulentbistand og med interne læringsmakkere helt ind i undervisningen og tæt på kerneopgaven.

  • Det professionelle læringsfællesskab

    En forudsætning for at lykkes med ovenstående er de Professionelle læringsfælleskaber [PLF]. Fokus er her en opkvalificering af medarbejdes viden om ”gevinsten” ved at arbejde og indgå i et professionelt læringsfællesskab. Det betyder også at vi må styrke den vejledende dimension på skolen. Et af tiltagene har bl.a. været at ansætte skolens trivselsvejleder i en mere vejledende, udviklende og koordinerende funktion, hvor de primære opgaver kan sammenfattes til følgende
    tre hovedoverskifter:

    • Udvikle, effektivisere og koordinere skolens ressourcecenter ”Solsikken”
    • Sikre en rød tråd, sammenhængskraft og overblik ift. de elever der falder uden for fællesskabet.
    • Det strategiske blik på skolens arbejde med trivsel fra observation, over vejledning og sparring til udviklingen af skolens trivsel kanon og antimobbestrategi.

    Herudover er vores ambition også at bringe skolens to tilknyttede kommunale pædagogiske vejledere bedre i spil ift. at kompetenceløfte skolens ressourcelag med forankring i Solsikken.

  • Den gode vikartime

    Der er rigtige mange særlige aftaler til særlige elever i særlige klasser. Det udfordrer naturligvis skolens vikarkorps. Sigtet er derfor at de respektive årgange sikrer bedst mulig forudsigelighed og praksis for eleverne, når de har vikar – til gavn for alle og særligt de elever der reagere negativt, når der sker ændringer. Helt konkret udarbejdes en skabelon til formålet, hvori de enkelte teams udarbejder en kort beskrivelse af klassen i sin heldhed, særlige aftaler mv. så skolens vikarer er velinformeret og opmærksomme ift. at varetage og gennemføre undervisning i de enkelte klasser bedst muligt. Af hensyn til GDPR kan disse beskrivelser kun være generelle og ikke elevspecifikke.

  • Den gode overlevering og overgang

    Vi ønsker at optimere overgangsarbejdet ifm. skiftet fra 0. til 1. kl. og fra 5. til 6. kl. Helt konkret arbejder vi hen imod, at de ”nye” lærere der skal ”overtage” en ny klasse vil være med i dele af undervisningen, når fagfordelingen er på plads og ifm. afslutningen på skoleåret.

Prøvehandling
  • Vendepunktet – et pilotprojekt

    Vendepunktet er tænkt som et internt, særligt tilrettelagt og aldersintegreret skoletilbud for 4-7 elever fra 2-6. kl. på Solvangskolen i skoleåret 2019-20 (pilotprojekt).

    Vendepunktet vil være for de elever, som vil have særligt brug for et afgrænset pusterum og afbræk fra de vante rammer. Gruppesammensætningen vil have en faglig spredning og være dynamisk i takt med elevernes positive udvikling og mestring - dette med henblik på en gradvis tilbagevenden til ”eget ” klassefælleskab, nu med et andet udgangspunkt.

  • Det gode frikvarter – et fælles ansvar

    Gårdvagtsfordeling er altid et større puslespil at få til at gå op ift. gældende arbejdstidsregler og aftaler. Vi vil forsøge og afprøve en mere smidig og kollektiv gårdvagtfordeling samt sikre bedre aktivitetsmuligheder for eleverne så pauserne bliver bedre struktureret/synlige via legepatruljen. Bedre frikvarter for alle skolens lever og særligt for de elever, der har vanskeligt ved at navigere i pauserne – i den frie tid.

Analyse
  • Det gode skema

    Elevernes skoledag og medarbejdernes arbejdsdag er sammensat af en masse skemabrikker. Skemabrikkerne opstår og fordeles ift. organiseringen, personlige hensyn, faglige præferencer, erfaring og altid under hensyntagen til de gældende arbejdstidsregler og ministerielle krav og lovgivning, hvilket af og til laver benspænd og begrænser vores handlemuligheder ift. at tilrettelægge den bedst mulige læringsdag/uge for skolens elever. Mange lærerskift, få lærer til mange årgange med særlige fag, medarbejderens mulighed for at afholde 6. ferieuge er et levet vilkår.

    Vi ønsker derfor at nedsætte en taskforce, som får til opgave, ud fra de givne forudsætninger, at få foretaget en analyse ift. hvordan vi sammensat dels den bedst mulige og overskuelige opgaveoversigt for medarbejderne og dels hvordan vi sammensætter skoledagen (skemamæssigt), så vi får skabt de bedst mulige rammer for elevernes læring, en varieret skoledag med rum for fordybelse, læring, muligheder, tværfaglighed, samarbejde og fleksibilitet.

  • Den gode klassedannelse

    At vi får nedsat en taskforce og i samarbejde med bestyrelsen får foretaget en analyse ift. fordel/ulemper ved etablering af nye klassefælleskaber ved ny ”klassedannelse”, når eleverne starter i 6. klasse dvs. i overgangen fra børne- til ungemiljø.

  • Den gode skolestart

    Giver det mening, at alle elever der skal starte i skole starter på samme tid og på samme dag, hvor alle er nye? Tænk hvis det var sådan hver gang vi som voksne skiftede job – alt var nyt og ingen kollegaer at spejle sig i eller spørge til råds?

    Er alle elever læringsparate og motiverede ”bare” fordi deres Cpr. nr fortæller at nu skal de starte i skole? Har piger og drenge de samme behov eller er der forskel? Er alle klar – fagligt // socialt // modenhedsmæssigt til at tage springet til i 1. klasse ”bare” fordi de har gået 10 måneder i børnehaveklassen?

    Ovenstående er spørgsmål vi bør stille til os selv, når vi hvert år starter et skoleår op og byder 75 nye små børnehaveklasseelever velkomne. Vi har ikke svarene, men vi har erfaring og er bundet af en tradition og en grundlæggende antagelse for det er sådan vi jo altid har gjort!

    Denne analyse vil foregå over et par skoleår, da det vil være et radikalt skridt at gå og et opgør med en af grundpillerne i den almene Folkeskoletænkning både for lærere, pædagoger, ledere og forældre. Det kræver derfor, at vi skal ud i landet for at lade os inspirere, trække på forskningen og derfra i samarbejde med bestyrelse kunne træffe den bedst mulige beslutning for elevernes første skoleår på et oplyst grundlag.

Del: