Solsikken er skolens ressourcecenter ift. fagligstøtte og trivselsmæssige indsatser. Solsikken er inddelt i fire områder dansk, matematik, trivsel og dansk som andet sprog. Hvert område har én eller to vejledere.

Alle medarbejdere og ledere i både skolen og PPR har i fællesskab til opgave, at udvikle den pædagogiske praksis og læringsmiljøet mhp. at fremme alle børns deltagelsesmuligheder i faglige og sociale fællesskaber. Der arbejdes ud fra en systemisk grundtanke, hvilket kan indsnævres til:

  • Børn har gode grunde til at gøre det, de gør, ud fra deres perspektiv
  • Udfordringer opstår i relationer til en given kontekst og bæres IKKE alene af barnet
  • Børn kan godt have iboende individuelle vanskeligheder. I så fald kan de voksne bedst gøre en forskel for børns læring og trivsel ved at fokusere på at skabe ændringer i børns relationer og de fællesskaber de indgår i

Der arbejdes ligeledes ud fra en ressourceorienteret og anerkendende tilgang, hvor grundantagelsen kan sammenfattes til:

  • Alle har behov for at føle sig lyttet til, at føle sig bekræftet og forstået
  • Anerkendelse skaber selvværd, tryghed og tillid, som er med til at understøtte læring og udvikling af både personlige, sociale og faglige kompetencer.
  • Fokus på hvordan iboende ressourcer bedst muligt kan sættes i spil i en given kontekst

Herudover forventes det i samarbejdsgrundlaget at skolens ledelse sikrer en tydelig intern organisering af kompetencer og ressourcer, der bygger på principperne i samarbejdsgrundlaget.

>> Ingen kan alt, men sammen kan vi meget! <<

 

IMG 9877

For at vi lykkes med Solsikken kræver det et udvidet og forpligtende samarbejde mellem det hele pædagogiske personale på skolen og forældre. I Solsikken arbejdes der på tre niveauer;

  1. Faste forløb >> målrettet udvalgte årgange (hele klasser). Disse forløb er SKAL-forløb. 
  2. Særlige faste forløb >> tildeles på baggrund af indstillinger, men kræver ikke handleplan dog vil det særlige tilrettelagte og individuelle fast forløb ”Vendepunktet” være omfattet af handleplan og dokumentation. 
  3. Særlige forløb >> herudover vil det være muligt at indstille elev // elevgrupper // hele klasser // hele årgange til særlige forløb på 2.-6. årg. De særlige forløb skræddersyes på baggrund af en indstilling. De særlige forløb koordineres via Solsikkens koordinerende vejleder og varetages af skolens trivselspædagogteam. Ved særlige forløb udarbejdes der en handleplan i et tæt og forpligtende samarbejde mellem Solsikken og den indstillende part.

 >> Forløb på niveau 1 og 2 er en del af skolens fælles PLC-årshjul <<

Det er den enkelte lærer/årgangsteam, der, efter aftale med hjemmet, indstiller et barn til Solsikken mhp. at få igangsat en indsats. Solsikken følger skoleåret fire perioder, hvilket vil sige at en indsats typisk varer 10 uger, og der koordineres/fordeles indsatser fire gang årligt.

For at vi lykkes med Solsikken, kræver det et udvidet og forpligtende samarbejde mellem hjemmet, SOL-lærerne og det indstillende lærerteam, både før, under og efter endt indsats.  SOL-lærerne kommer ikke og ”fikser problemerne”, men giver et fagligt løft, som skal bæres med ind og forsat arbejdes med i den daglige undervisning og i hjemmet. Derfor munder alle særlige indsatser og faste forløb ud i nogle aftaler med lærerteamet i forhold til, hvordan der arbejdes videre med eleven i klassen, og hvordan forældrene til barnet kan støtte op derhjemme.

Del: