Organisering - de to ben

Skolens Pædagogiske LæringsCenter [PLC] går på to ben, hvor det ene ben benævnes som Solsikken og det andet som Bib-IT-Tek.

Som en del af det fælles PLC-årshjul udbyder Solsikken  en række faste og særlig tilrettelagte fagfaglige (DAN // MAT // DSA) og trivselsmæssige forløb. Skolens BiB-It-Tek tilbyder ligeledes både faste og særlige forløb inden for Bibliotektskundsakb, It-skills og Teknologiforståelse. 

Det fælles PLC-årshjul revideres, justeres og tilpasses årligt ifm. skoleårets planlægning.

Strategi & politikker – de fire områder i Solsikken

I Solsikke-regi har vi udarbejdet strategier og politikker inden for dansk (DAN), matematik (MAT), dansk som andetsprog (DSA) og trivsel (TRI). Herudover er det udarbejdet en fælles trivselskanon for hele skolen med trivselsfremmende aktiviteter igennem skoleåret på klasse-, årgangs-, afdelings og skoleniveau. Herudover er der udarbejdet en særskilt og lovpligtig ”Anti-mobbestrategi”. [LINK]

PLC-årshjul de faste forløb

I PLC-årshjulet tilbyder følgende særlig [S] og faste [F] forløb igennem skoleåret. Herunder fremgår et lille indblik i mulighederne.

DAN VAKS // Læseløft // Word UP // Guided reading, mv.
MAT Talforståelse // Arbejdsstrategier // Regneudtryk, mv.
DSA Sproglig opmærksomhed // Sprogstimulering
TRI Skilsmissegruppe // Skolens fælles trivselskanon mv. // Vendepunktet
BIB Solstrålen (skoleavisen) // Besøg biblioteket // LST-programmer
IT IT-vejledning // Kend din laptop // Medieproduktion
TEK First Lego League // TechTeam //  Kodning

Årgangskonferencer

Der afholdes årligt 2-4 faglige og trivselsmæssige konference , hvor alle skolens årgangsteams, ledelse og vejledere mødes på tværs og drøfter faglige- og trivselsrelaterede emner. Konferencerne har til formål at skabe indsigt og overblik over igangværende indsatser og forløb i alle skolens klasser.

Konferencerne knytter an til aktuel data, undersøgelsesspørgsmål og prøvehandlinger. Der er på konferencerne mulighed for at drøfte fremadrettede handlegreb for enkeltelever eller grupper i tæt samarbejde med relevant vejleder.  

PAF – Pædagogiske Arbejdsprocesser i Furesø

Det er politisk besluttet at alle fagprofessionelle SKAL anvende PAF som analysemodel i den pædagogiske praksis. PAF anvendes ved undersøgelse af forhold som har afgørende betydning i det konkrete læringsmiljø. Det kan være forhold, som har betydning for den pædagogiske praksis omkring enkelte børn eller større dele af fællesskaber i læringsmiljøet. Modellens systematik inddrager forskellige perspektiver på de temaer og faglige udfordringer fagpersoner sætter fokus på. Modellen lægger op til refleksion og anvendes som udgangspunkt for den fælles faglige drøftelse.

IMG 1223

Tværfagligt forum - en del af Solsikken

Tværfagligt forum er et tværfagligt dialogforum og det fora, som benyttes, hvis et team har en akut eller tiltagende stor bekymring af faglig og/eller social karakter ift. en elevs trivsel og læring. På tværfagligt forum deltager: Skolens Solsikke-koordinator,  Sundhedsplejerske, socialrådgiver, PPR-psykolog og evt. talepædagog. På mødet tages der afsæt i den konkrete indstilling. Dvs. det er et rådgivende og superviserende organ, hvor der samarbejdes om den/de fremadrettede handlinger ift. eleven og indstillingens karakter og hvor psykolog vejleder og rådgiver om pædagogiske psykologiske forhold.

Oftest kan lærerteamet have valgt, at drøfte bekymringen med den pågældende elevs forældre, og de kan herved give tilsagn til, at eleven indstilles til Konsultativt forum og at det sker med navns nævnelse, hvilket gør vejen til handling mere direkte. Tværfagligt forum kan anvendes som anonymt forum dvs. at eleven ikke italesættes med navns nævnelse, hvilket betyder at hjemmet i første omgang ikke nødvendigvis behøves at være bekendt med indstillingen.

Åben rådgivning - en del af Solsikken

Ved Solvangskolens åbne rådgivning tilbydes skolens fagprofessionelle sparring og vejledning omkring pædagogiske problemstillinger. Her er der mulighed for på et tidligt tidspunkt dvs. evt. før indstilling til Solsikken og/eller tværfagligt forum, at få vendt bekymringer ift. pædagogiske problemstillinger.  Ved åben rådgivning skal der ikke udarbejdes en ”indstilling” på den måde er muligheden mindre formaliseret, hvilket også betyder at forældrene ikke nødvendigvis skal involveres da problemstillingerne SKAL være anonyme. Hvis det ønskes at drøfte et navngivet barn, skal forældrene give tilsagn herom. Tilbuddet er uforpligtende, vi har tavshedspligt og der bliver ikke ført referat fra mødet. Ved åben Rådgivning deltager Sundhedsplejerske, PPR-psykolog, Skolesocialrådgiver, Talepædagog, Pædagogiske vejledere og skolens Solsikke-koordinator.

Samarbejdsmøde mellem skole og hjem

Samarbejdsmøder kan være af forskellig karakter, alt efter baggrund og formål. Samarbejdsmødet har dog i sit store hele til formål, at samle de relevante personer, herunder forældrene, omkring en elev og sammen drøfte han/hendes primære trivselsmæssige udvikling og i samarbejde indgå aftaler om, hvordan der fremadrettet kan støttes op omkring elevens forsatte udvikling. Væsentligt for mødet er derfor, at der i fællesskab aftales konkrete tiltag og fremadrettede handlegreb, med henblik på, at sikre elevens videre trivsel.

Del: