Solvangskolen ved, kan, vil og gør!

På Solvangskolen tilstræber vi en anerkendende, tillidsfuld og medinddragende tilgang, for derigennem i fællesskab at finde de bedst mulige løsninger og de pædagogiske og didaktiske tiltag, der er nødvendige ift. at møde morgendagens udfordringer og forsat udvikle den lærende organisation.

Vi vil et professionelt læringsmiljø, som er båret af høj faglighed, professionelle læringsfællesskaber og personlige kompetencer. Vi er en organisation, hvor ledelsen har sat tydelige mål, der skaber retning og sikrer kvalitet og at ressourcerne udnyttes bedst muligt i forhold til de mange forskelligartede opgaver.

Solvangskolen og Solvang FFO skal være en skole og fritidsordning, der kan tiltrække og fastholde de dygtigste lærere og pædagoger, som besidder en stærk pædagogisk relations kompetence, didaktisk ekspertise og tør påtage sig klasseledelsen. En skole med et inspirerende læringsmiljø, hvor hverdagen fylder alle med oplevelser, viden og med en glæde ved at gå i skole og FFO.

Solvangskolen har et stærkt pædagogisk og didaktisk fundament, hvor tillid, anerkendelse og tryghed mellem elever, lærere, pædagoger og forældre skal være til stede for at skabe de bedste forudsætninger både hos børn og voksne for at præstere optimalt og stå på tæer for at kunne gøre det en smule bedre end i går.

Skolens bestyrelse har på den baggrund formuleret skolens visioner:

>> Solvangskolen skal være en skole for alle børn og skoledistriktets naturlige førstevalg. En skole som tør afprøve og gå nye veje for at understøtte alle børn bedst muligt til et videre liv med uddannelse og dannelse.<<

Med andre ord skal Solvangskolen være en attraktiv skole og fritidstilbud, og med visionen in mente tager vi ansvar for, at Solvangskolen og Solvang FFO skal være et trygt sted at være og lære for STORE og små. Herudover har vi ambition om at Solvangskolen skal være:

  • Det naturlige førstevalg for distriktets børn (og forældre)
  • En samlende enhed, hvor alle indgår i et tæt, forpligtende og udviklende samarbejde, så der sikres en helhed og sammenhæng igennem hele læringsdagen fra 7-17 og det samlede skoleforløb.
  • I konstant søgen efter bedre løsninger, og hvor alle gør deres bedste for at blive bedre.
  • En organisation, hvor ledelsen har sat tydelige mål, der skaber retning.

I forlængelse af ovenstående kan du herunder gå på opdagelse i Solvangskolens værdigrundlag.

Vaerdigrundlag Bg2
  • Ambition

    Ambitioner på egne og fællesskabets vegne, og plads til at sige dem højt

    • Vi har ambition om og stræber efter variation i metodevalg, medbestemmelse, en legende og kreativ tilgang og høj faglighed igennem den hele skoledag, hvor der er plads til at lave fejl og lære af dem.
    • Vi har ambition om, at alle gør deres bedste, samarbejder og gør sig umage, fordi vi vil lære mere (fagligt // personligt // socialt), også når det er svært.
    • Vi har ambition om, at alle skal trives, bidrage, tage aktivt medansvar og opleve betydningen af at være vigtige for både de små og de store fællesskaber.

     

  • Nysgerrighed

    Nysgerrighed på at lære nyt og over for forskelligheder, for derigennem bedre at forstå hinanden og verden omkring os

    • Vi er nysgerrige, undersøgende, legende, skabende og aktive i undervisningen.
    • Vi er optaget af tilegnelse af ny viden og nye læringsmetoder i vores nysgerrighed på at udvikle den fælles praksis.
    • Vi er optaget af positive relationer og nysgerrige på etableringen af nye – faglige såvel som sociale.
  • Ansvarlighed

    Ansvarlighed for fællesskaber og venskaber, så Solvangskolen er et trygt sted at være og lære for alle

    • Vi tager medansvar for egen læring, sætter mål og forfølger disse alene og sammen med andre.
    • Vi udviser ansvarlighed i de små og store fællesskaber, fordi vi tager hensyn, drager omsorg, møder hinanden med respekt, åbenhed, tolerance og tillid selvom vi er forskellige.
    • Vi passer på vores skole, både ude og inde, fordi vi alle har et medansvar ift. at brugen af ressourcerne sker på en fornuftig måde – lokalt såvel som globalt.
  • Glæde

    Glæde er en grundfølelse, der mærkes, når vi trives alene og sammen med andre og oplever at være en vigtig del af fællesskabet

    • Vi oplever glæde, når skole- og arbejdsdagen, er båret af samarbejde, læring, humor, smil og forpligtende fællesskaber.
    • Vi mærker glæde, når vi oplever at lykkes inden for et område, som måske tidligere var svært, når vi bliver set og anerkendt for dem, vi er – særligt, når vi har lavet fejl, for så har vi måske alle mest brug for det.
    • Vi oplever glæde, når vi har gode venner, gode kolleger og gode forældreskaber – vi er afhængige af hinanden, fordi ingen er klogere end os alle.
Del: